Ban Krut

Ban Krut er et forholdsvist nyt turistområde, der endnu ikke er blevet alt for turistet.

Tags: Ban Krut - Prachuap Khiri Khan - Strand - Natur

Ban Krut er en gammel fiskerby, der er i hastig udvikling med bygning af en masse nye feriesteder de seneste år. Byen ligger i provinsen Prachuap Khiri Khan, godt 360 km syd for Bangkok, og her finder du en af de bedste strande på strækningen ned til de mere populære feriemål i det sydlige Thailand.

Der ligger en række feriesteder med bungalows langs vejen, der går lige bag stranden.

Ban Krut er vel­egnet, hvis du vil have en daseferie med sol og uspo­le­ret strand uden det over­bud af tu­rist­bo­der og ba­rer, som du fin­der i man­ge an­dre tu­rist­om­rå­der. Her kan du nyde fe­ri­en uden at bli­ve over­rendt af al­skens sæl­ge­re og andre turister.

Det betyder også, at du kun skal komme her, hvis du vil have fred og ro til at holde dase­ferie i solen. Vil du have un­der­hold­ning, uanset om det er i form af ak­ti­vi­te­ter på land eller til vands, så hold dig til de sæd­van­li­ge tu­rist­mål.

Ban Krut er dog ikke helt uden aktivi­tets­mu­lig­he­der. Hvis dase­­livet bliver for kede­­ligt, kan du be­søge den lille pynt ved stran­­dens nordlige ende. Her finder du templet Wat Thang Sai og en stor Buddha, der kigger ud over havet.

Kommer du uden for sæsonen, som ligger mellem november og marts, kan du som regel have stranden for dig selv. Undtagen måske i weekenden, hvor thaierne gerne kommer et smut forbi. Mange af feriestederne er rettet mod thaier og ikke så meget mod vestlige turister.

Du kan komme til Ban Krut med tog fra Bangkok, hvilket tager omkring fem timer med eksprestoget, læs mere om togrejser i Thailand. Eller du kan tage en af de mange busser fra Bangkok og sydpå.

Bemærk, at hvis du leder efter Ban Krut på kort eller på internettet, kan byen gemme gemme sig under mange andre navne, fordi det er et af de navne, som ikke har en nem omskrivning til vestlige bogstaver. Ban kan alternativt staves som Baan, mens Krut kan staves som Krud, Krood, Kruit, Grud eller Kroot.

Tags: Ban Krut - Prachuap Khiri Khan - Strand - Natur

Andre artikler om steder i Thailand: