Den almindelige taxi, tuk tuk'en, songthaew'en og bussen må alle give op i myldretiden i Bangkok, hvor de ofte er langsommere, end hvis du går. Men der findes ét køretøj, som ikke stikker op for bollemælk, men som bringer dig hurtigt (omend måske ikke sikkert) gennem byen. Selv i byer uden trafikpropper er det et yndet og hurtigt transportmiddel, især for de lokale.

Det er en motorcykeltaxi - egentlig er det en scooter - der for ganske få baht gerne kører slalom mellem trafikproppede biler og busser for at få bringe dig frem til dit bestemmelsessted.

Men det kræver gode ner­ver at bruge mo­tor­cy­kel­ta­xi­en, i hvert fald hvis du er vok­set op i et sik­ker­heds­fik­se­ret land som Dan­mark. Thai­land­ske pas­sa­ge­rer ta­ger det med op­hø­jet ro, og de sid­der ger­ne med mo­bil­te­le­fo­nen og tek­ster, mens de frag­tes af ­sted. Pi­ger­ne of­test på dame­saddelvis.

De gode nerver er ikke kun nødvendige fordi, du på en motorcykel er mere udsat ved trafikuheld end i en stålkasse. De er især nødvendige, fordi førerne lader hånt om alle færdselsregler. Hvis trafikken er for langsom eller ligefrem er gået i stå i din retning, så tager de gerne fortovet eller de modgående vognbaner i brug. Også selvom der er modkørende trafik.

Og hvis den gyde, de skal ned ad for at skyde genvej, ligger i den forkerte retning på en vej med adskilte kørebaner, så kører de hellere mod færdselsretningen end at følge trafikken for så at vende om ved næste gadekryds.

Inden du benytter en motorcykeltaxi, så tjek, om du har styr på nerverne, og om du har fået betalt ulykkes- og livsforsikringen.

Billedet til højre er ta­get i Pat­ta­ya, hvor vi kør­te et par hun­dre­de me­ter mod fær­dsels­ret­nin­gen for at kom­me til den ret­te si­de­vej. Når den mod­gå­en­de tra­fik blev for vold­som, brug­te vi for­to­vet. I Bang­kok skal der me­re mod­kø­ren­de tra­fik til, før fø­re­ren for­træk­ker fra de mod­kø­ren­de kørebaner.

Det skal så siges, at alle dem, jeg har kørt med, har været temmelig skrappe til at håndtere deres køretøjer. De ved præcis, hvor mange millimeter de har til rådighed, når de kører ad smalle gyder, eller når de kører slalom mellem bilerne. Og hvis man lader være med at se på trafikken og omgivelserne, er turen faktisk behagelig. Forstået på den måde, at de ikke accellerer voldsomt op eller bremser hårdt i. De kører meget hensynsfuldt, hvis vi lige ser bort fra trafikregler og sikkerhedsaspektet.

Det er meget nemt at få fat i en mo­tor­cy­kel­ta­xi. Du kan ken­de ta­xi­er­ne ved, at fø­rer­ne har far­ve­de ves­te på, ty­pisk oran­ge, rø­de el­ler grøn­ne. Du kan en­ten stop­pe en le­dig ta­xi ved at ræk­ke hån­den ud, el­ler du kan fin­de dem par­ke­ret rundt om­kring i by­er­ne. Ty­pisk ved an­dre tra­fik­stop­pe­ste­der. Det er fx me­get nor­malt for thai­er i Bang­kok at ta­ge me­tro el­ler sky­train en del af ve­jen, for­di de der­med helt und­går tra­fik­ken, mens de så ta­ger en mo­tor­cy­kel­ta­xi det sid­ste styk­ke vej.

I de fleste byer er der ikke regler for brug af hjelm for passagerer, mens du i andre byer vil få udleveret en hjelm. Hjelmene er dog ikke meget værd, deres hovedformål er ikke at forhindre skader, men at forhindre bøder.

Du aftaler en fast pris med føreren inden turen, og netop den faste pris er naturligvis et incitament for ham til at få turen overstået så hurtig om muligt. Du betaler ved bestemmelsesstedet, så han har trods alt også en interesse i at få dig levende frem. Du vil typisk få tilbudt samme pris som en thai, førerne er ikke så slemme til at forlange overpriser som fx tuk tuk-førerne.