Forside
Steder
Aktiviteter
Tips
Kultur
Natteliv
Transport
Fly/hotel
Kort
App
Om/sitemap
Lad være med at drikke postevand på din ferie i Thailand. Køb i stedet flaskevand. Selvom postevandet mange steder renses efter alle kunstens regler, så er der ingen grund til at risikere at skulle rive flere dage ud af kalenderen i din ferie. Postevandet kan dog godt bruges til tandbørstning.
Ligesom i Danmark er drikkepenge i Thailand inkluderet i prisen for tjenesteydelser i servicefag, som fx taxikørsel og servering på restauranter. Så normalt er der ingen forventning om yderligere betaling, omend drikkepenge ofte vil blive modtaget med taknemmelighed. Men der er undtagelser, læs mere om at give drikkepenge i Thailand.
Du får her en række gode råd til, hvordan du bedst kommer gennem en solskoldning, hvis du ikke har fået smurt dig nok ind i beskyttende solcreme.
Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere, som opholder sig i udlandet i kortere eller længere tid, at tilmelde sig til danskerlisten. Udenrigsministeriet vil kontakte alle på listen, hvis der opstår alvorlig krise i det pågældende land, det kan fx være naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb.
Hvis du opholder dig i Thailand i mere end 90 dage i træk, skal du udfylde en formular med en 90-dages rapport, også kendt som en TM47. Læs mere om formularen, og hvordan du udfylder og afleverer den.
Se mere af Thailand. Du kan nemt rejse mellem de sædvanlige turiststeder med fly, tog og bus, men hvis du lejer en bil, kan du besøge steder, som ikke vrimler med turister, og du er også mere fleksibel, hvis du vil besøge seværdigheder, fordi du kan komme, inden turistbusserne ankommer.
Der går sjældent en uge, uden man kan læse en eller flere nyheder om udlændinge, der er faldet ud over en altan i et turistområde i Thailand. De fleste dør af det. Læs mere om, hvad der gør altanerne i Thailand så farlige.
De fleste lufthavne i Thailand tilbyder gratis wi-fi, hvis du lige vil tjekke din mail eller fortælle andre, at du er kommet godt frem. Eller hvis vil have adgang til dokumenter, informationer eller de seneste nyheder på nettet, mens du er i lufthavnen.
Hvis du er i Thailand i længere perioder, eller hvis du bor fast i Thailand, skal du måske bruge en kopi af din TM30-registrering. Den skal fx bruges til at få en bopælsattest, et certificate of residence, på det lokale immigrationskontor. Bopælsattesten skal bl.a. bruges, hvis du vil købe bil eller scooter eller have thailandsk kørekort.
Undgå at komme i klammeri eller i en ophedet diskussion med en thai, når du er på ferie i Thailand. Det kan nemt ende med at blive en ferie, du aldrig glemmer.
Thaierne bruger ikke toiletpapir som os. Du finder ganske vist toiletpapir på alle toiletter til vesterlændinge, men du finder også en numsebruser, og sådan en er rent faktisk mere hygiejnisk at bruge end toiletpapir. Læs mere om numsebruseren.
Det kan være ganske fornøjeligt at bade i det dejligt varme vand ved de thailandske strande, men det kan også være farligt. Lær bl.a. at genkende et hestehul ved stranden, og hvordan du overlever mødet med et hestehul.
Scooteren er et familiekøretøj i Thailand, og det kan synes både nemt og praktisk at leje sådan en i din ferie, men det kan være farligt. Også med dem der er større end den her på billedet. Læs, hvorfor du måske bør undgå at leje en scooter.
Thailands regler for receptpligtig medicin er langt fra så skrappe som de danske, så du kan ofte købe medicin i håndkøb, selvom den herhjemme ville kræve recept. Selv hvis der er receptpligt på medicinen, kan du ofte sagtens købe den uden recept.
De fleste priser i Thailand er til forhandling. Få gode råd til, hvordan du får priserne pruttet ned til et mere fornuftigt leje end den oplyste pris. Den kan nemlig sagtens være to til tre gange højere end den reelle pris.
På mange af feriestederne i Thailand finder du et stort udvalg af tatovører, og priserne er typisk mindre end det halve af, hvad en tatovør med samme erfaring vil tage hjemme i Danmark. Uanset om du vil have en lille numsetatovering, et sleave eller en stor ryg-tatovering.
Med Rabbit Card kan du spare tid og penge, når du rejser, spiser og køber ind i Thailand. Oprindeligt var Rabbit Card udelukkende et rejsekort til brug i Bangkoks Skytrain, men nu kan det også bruges andre steder og til indkøb.
Læs om sikkerhed på rejsen til Thailand som almindelig turist og som backpacker. Det er ikke kun løver, der går efter den svageste i flokken, det gør menneskelige rovdyr også. Få praktiske råd om, hvordan du undgår tyverier og bedragerier, og hvordan du i det hele taget sikrer dig bedst muligt på din ferie i Thailand.
Du vil sandsynligvis møde både tiggere og børn, der sælger blomster, på din ferie i Thailand. Læs, hvorfor du ikke bør give penge eller købe noget af børnesælgere - de er typisk ofre for menneskehandel, og de får ikke selv glæde af dine penge.
Der er indført rygeforbud på 24 populære strande i Thailand. Ryger du på stranden, kan det koste op til 1 år i fængsel og/eller en bøde på 100.000 baht. Der er oprettet rygezoner på de pågældende strande.
Nogle hoteller opkræver et såkaldt joiner fee, hvis du tager en gæst med på værelset. Den ekstra pris kan nemt overstige det, som du skal betale din gæst. Læs, hvordan du undgår den ekstra udgift.
Solcreme er en vigtig del af din ferie i Thailand, hvis du vil undgå afskallet, rød hud og mindske risikoen for hudkræft. Solens UV-stråler er meget kraftigere i Thailand end i Danmark og på de Sydeuropæiske badestrande. Læs mere om beskyttelse mod solen i Thailand.
Lad være med at bruge dit danske simkort til mobilen eller tavlecomputeren på din ferie i Thailand. Det kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse. Køb i stedet et thailandsk simkort. Det er både nemt og billigt at få et thailandsk simkort til mobil og/eller data.
Skræddersyet tøj kan være meget billigt i Thailand - under 500 kroner for en festkjole eller for et sæt bestående af bukser, jakke, skjorte og slips. Hertil kommer, at leveringen er lynhurtig. Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på for at få mest muligt udbytte af dit nye tøj, læs mere.
Hvis du skal have forlænget visa eller af andre grunde skal bruge offentlige myndigheder i Thailand, så skal du være opmærksom på, at de holder lukket på en lang række helligdage og mærkedage.
Pak let, det er nemt og billigt at få vasket tøj på din ferie i Thailand. Så der er ingen grund til at fylde kufferten op med tøj for at have rent tøj til hele ferien. Du kan i stedet nemt og billigt få vasket tøj i Thailand. Tag blot tøj med til 2-4 dage, så har du ekstra plads i kufferten til souvenirs på tilbagevejen.
Thailand byder på sol, varme – og myg. Læs om vaccine mod malaria og andre myggeoverførte sygdomme, og hvordan du undgår at blive overstukket af de blodtørstige bæster. Du kan også læse hvordan du mindsker generne, hvis du alligevel bliver stukket.
Bæredygtig turisme i Thailand kan lyde som et oxymoron, fordi flyrejsen udleder en masse CO2, men det er faktisk muligt at holde bæredygtig ferie i Thailand. Læs mere om problemerne med masseturisme og bæredygtig turisme i Thailand, og hvad du kan gøre for at mindske dit aftryk på naturen.
Husk Sundhedsforsikring, hvis du flytter til Thailand. Risikoen for sygdom og ulykker er måske ikke noget, vi tænker så meget på til daglig, når vi er raske. Men det er ret så vigtigt at have styr på den slags, hvis du bosætter dig i Thailand, hvor den danske sygesikring ikke dækker.
Besiddelse af euforiserende stoffer straffes meget hårdt i Thailand, og der er ikke noget, der hedder til eget forbrug. Læs, hvorfor du skal undgå enhver form for narkotika i Thailand.
Lad være med at leje jetski i Thailand. Mange af udlejerne er nogle banditter, og du risikerer at få en virkelig ubehagelig oplevelse med trusler og afpresning, hvor du kan ende med at skulle betale over 10.000 kroner for en gammel skade, der var på jetskien, inden du lejede den. Læs mere om problemet med jetski-banditterne.
Nogle steder forskelsbehandles turister, og andre steder kan du ikke regne med de opgivne priser. Læs om dobbeltpriser og om priser, hvor det gælder om at læse det med småt, så du undgår en ubehagelig overraskelse.
Det vrimler med hajer i Thailand, menneskelige hajer. De er parat til at sætte tænderne i dig for at tjene kommission fra forretninger, go go-barer m.m., og du får lov at betale. Læs hvordan, du undgår hajerne.
Når du går på internettet via fremmede opkoblinger, så kan du risikere, at uvedkommende lytter med på, hvad du laver. Faren er størst med gratis wi-fi-forbindelser på offentlige steder, som fx restauranter. Læs, hvordan du beskytter dig.
I thailandske supermarkeder og storcentre finder du typisk en food court; det er et restaurationsområde med mange små køkkener og et fælles spiseareal. Her kan du få både god og billig mad. En food court svarer til de thailandske gadekøkkener men tilbyder mere ordnede forhold og bedre hygiejne.
Det er surt at få ødelagt en del af ferien i Thailand på grund af maveforgiftning eller turistdiarre. Den slags kan opstå som følge af fremmede bakterier, vira og parasitter samt manglende hygiejne. Læs hvad du kan gøre for at minimere risikoen, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Nu kan du lovligt blive høj på din ferie i Thailand. Det er nu tilladt at dyrke, købe og sælge og ryge eller indtage diverse cannabis-produkter i Thailand. Dog med visse forbehold, som det er vigtigt, at du kender. Læs mere...
Pas godt på dit pas. Du skal reelt altid have dit pas på dig, når du er i Thailand, så du kan fremvise det til politiet. Læs om en alternativ mulighed, og hvorfor du ikke skal aflevere dit pas til fremmede, såsom udlejere af scootere. Vær også opmærksom på, at politiet ikke nødvendigvis er dine ven.
Du kan købe street food og andet godt fra gadekøkkener, madboder og madvogne overalt i Thailand, dog især i byområder. Det kan være hele måltider eller snacks som de friturestegte hønsefødder på billedet. Læs mere om Thailands lækre street food, der kan være bedre end maden på dyre restauranter til trods for meget lave priser.
Hvis det at sidde på en bar og nyde en kold øl er en nødvendighed for at holde varmen ud; hvis du vil have vin eller øl til maden; eller hvis nattelivet på diskoteker og barer er en vigtig del af ferien, så skal du måske planlægge din ferie, så du undgår visse dage.
Læs om mulighederne for at få en opholdstilladelse til lang tids ophold i Thailand, hvis du vil flytte fast til Thailand, eller hvis du vil tilbringe vinteren i Thailand. Du kan læse om forskellige visa, forlængelse af opholdstilladelse, arbejdstilladelse m.m.
Det er meget nemt at besøge Thailand som turist i vore dage, hvor mobiltelefonen typisk er lige ved hånden og kan agere vejviser, oversætter, valutaomregner og meget mere. Du får her forslag til praktiske apps, som du med fordel kan installere, hvis du ikke allerede har dem.
Du har måske været på ferie i Thailand nogle gange og er faldet for naturen, klimaet og lokalbefolkningen – eller for en enkelt en i lokalbefolkningen – så nu vil du gerne flytte permanent til Thailand. I denne artikel kan du finde gode råd og praktiske anbefalinger i forbindelse med flytning til Thailand.
Uheld og ulykker kan ske, uanset om du er i Danmark eller i Thailand. Du får her telefonnumre m.m. til politi, ambulance og andre der kan hjælpe, hvis du får problemer på din ferie i Thailand. Gem numrene og oplysningerne på din mobil.
Få besked om nye artikler ved at følge Rejse til Thailand på eller ved at følge sidens feed .
Har du sabbatår? Er du blevet pensionist? Eller har du bare en lang ferie, som du vil bruge til en tur rundt i Thailand? Få hjælp til planlægning af en lang ferie rundt til forskellige steder i Thailand. Jeg giver dig gode råd og forslag til steder at besøge og til aktiviteter og udflugtsture.
En massage er et populært tidsfordriv for turister i Thailand. Udbuddet er stort, det er billigt (som regel), og du kan vælge mellem mange forskellige former for massage, fx thai massage (nuad thai) og oliemassage. Læs mere om de forskellige massager og prisniveauet.
Annonce:
Patong er den mest populære ferieby på Phuket. Her finder du en 2½ km lang strand, muligheder for shopping og om aftenen underholdning på den farvestrålende Bangla Road. Læs om Patongs mange tilbud til såvel familier som til enlige rejsende.
Hvis du kan lide at se klassisk dans, og du gerne vil opleve noget, der er lidt anderledes end de sædvanlige balletforestillinger på Det Kongelige Teater, så er Khon måske noget for dig. Læs om den klassiske thailandske maskedans og om det thailandske kongelige teater, Sala Chalermkrung.
Vil du ligge og dase under palmerne på en dejlig ferieø i Thailand, så kan Koh Lipe være lige noget for dig. Bliver du træt af at tælle sandkorn på stranden, kan du tage på hel- eller halvdagsudflugter til andre øer i området. Eller du kan finde en anden strand at tælle sandkorn på.
Thaierne bruger ikke toiletpapir som vi gør. I stedet bruger de en numsebruser, også kendt som en bum gun. Og sådan en er faktisk meget mere hygiejnisk end toiletpapiret. Læs om brugen, og hvordan du undgår en ubehagelig overraskelse på et thailandsk toilet.
Lad være med at bruge dit danske simkort til mobilen eller tavlecomputeren på din ferie i Thailand. Det kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse. Køb i stedet et thailandsk simkort. Det er både nemt og billigt at få et thailandsk simkort til mobil og/eller data.
Du kan ofte spare mange penge ved at få foretaget kosmetiske operationer og andre medicinske behandlinger i Thailand. Det være sig en hårtransplantation, en brystoperation, en fedtsugning eller en ny krone på tænderne. Nye briller kan også være meget billige.
En ombygget scooter med passagersæde er et populært transportmiddel i Bangkok. Men for turister er en tuk tuk ofte dyrere end en taxi med aircondition.
Ao Nang i provinsen Krabi kan med god ret kaldes Skandinaviens sydligste provins. Du finder mange høje, lyshårede turister her fra de nordiske lande. Ao Nang byder på utallige spændende aktiviteter, hvis du bliver træt af at dase i solen, og, som du kan se på billedet, nogle fantastiske solnedgange. Læs mere om Ao Nang.
Hua Hin er en populær ferieby for såvel thaier som for udenlandske turister. Det er også her Thailands konge bor. Byen er desuden hjemsted for mange udenlandske pensionister, der har valgt at bosætte sig i Hua Hin for at nyde pensionistlivet i en mere behagelig temperatur end i deres hjemland.