Bangkoks vilde natteliv

Du vil finde en gud i ethvert gyldent kloster, og hvis du er heldig er guden en hun.

Tags: Bangkok - Sex - Barer - Go-go - Nana Plaza - Soi Cowboy - Patpong - Ladyboys - Bøsser

Bangkok er berygtet for sit vilde natteliv med købesex rettet mod turister, selvom det reelt er samlet i tre forholdsvis små områder i en by med 10 millioner indbyggere.

Nattelivet er så kendt og berygtet, at der er skrevet sange om det, mest kendt er ABBA-mændene og Tim Rices One Night in Bangkok med dette omkvæd:

One night in Bangkok and the world's your oyster
The bars are temples but the pearls ain't free
You'll find a god in every golden cloister
And if you're lucky then the god's a she
I can feel an angel sliding up to me

Oversat (uden versefødder):
En nat i Bangkok og verden ligger for dine fødder
Barerne er templer men perlerne er ikke gratis
Du vil finde en gud i ethvert gyldent kloster
Og hvis du er heldig er guden en hun
Jeg kan mærke en engel glide op til mig

Teksten er lige så aktuel i dag, som da den blev skrevet for over 30 år siden.

I det meste af Bangkok vil du ikke se meget til det vilde natteliv med de letpåklædte thaipiger, du måske har set eller hørt om i dansk TV eller læst om i aviserne. Købesex findes der masser af, ligesom du også finder massageklinikker i selv de mindste byer i Danmark, men når det drejer sig om de lokale kunder, går man meget stille med dørene.

Helt anderledes er det med det vilde natteliv rettet mod turister eller fastboende udlændinge. Det finder du hovedsageligt i tre forholdsvis små områder: Soi Cowboy, Nana Plaza og Patpong. I Soi Cowboy annonceres de tilgængelige varer med letpåklædte piger foran de forskellige etablissementer, mens neonlysene stråler om kap for at fange din opmærksomhed. Selvom neonlysene stråler lige så meget i Nana Plaza, annonceres der lidt mindre, og i Patpong skal du inden døre, for at se udbuddet.

I modsætning til festgaden Bangla Road i Patong, så handler det her om købesex og ikke ret meget andet. Klientellet er også lidt anderledes. Her finder du hovedsageligt middelaldrende mænd på jagt efter købesex, mens de i Patong måske kun er ude for at more sig, og i Patong finder du også unge mennesker og par, der er ude for at more sig.

Jeg fortæller mere om de tre områder nedenfor, men først:

Vær opmærksom på, at nogle hoteller opkræver et såkaldt joiner-fee, hvis du tager en gæst med på værelset. Dette gælder sædvanligvis uanset, om gæsten er en anden turist eller en thai. Læs mere om joiner-fee. Tillader dit hotel ikke gæster, eller ligger det langt fra det valgte forlystelsesområde, kan du leje et værelse på timebasis i nærheden. Pigerne ved, hvor du kan finde et sted.

Tjek også ordforklaringen, hvor du kan læse mere om short time, long time, ladydrink og andre begreber, som du ikke kender hjemme fra Danmark.

OBS! Du bør bede om en prisliste, inden du bestiller drikkevarer, så du undgår en ubehagelig overraskelse. Det kan også være en god ide at betale løbende, så du har styr på, hvad du bruger af penge.

Jeg har indsat de frække områder på mit kort over Bangkok på Google Maps. Områderne er placeret i kortlaget Natteliv i Bangkok, der som standard ikke er slået til, slå det selv til i kortets sidepanel.

Soi Cowboy

Soi Cowboy er en lille sidegade til kontorgaden Sukhumvit 21, også kendt som Asoke. Mens resten af kvarteret er godt dødt efter kontorernes lukketid, så er livsrytmen den modsatte her. Nogle timer efter mørkets frembrud tændes neonlysene.

Gaden er blot 140 meter lang, og alle 140 meter fremstår som et udstillingsvindue for neonlyssælgere, der prøver at overgå hinanden med kraftigt lysende reklamer. Men det er nu ikke neonlys, der sælges her. Vil du se varerne, skal du sænke blikket til gadeplan, hvor du kan se vareprøver i form af letpåklædte piger, der prøver at lokke kunder ind i de mange go go-barer, der ligger i forlængelse af hinanden. Indenfor er pigerne om muligt er endnu mere letpåklædte end udenfor.

Du finder et par steder med levende musik og en lille håndfuld almindelige vandingshuller, der også har barpiger til leje, men ellers er gaden fyldt op med go go-barer med dansende piger. Over halvdelen af de 30-40 forlystelsessteder i Soi Cowboy er go go-barer.

Tidligere var Soi Cowboy fri for ladyboys, men i de senere år har de fundet vej til et par af etablissementerne. I Cockatoo finder du kun ladyboys.

Der er så mange barer og go go-barer presset sammen i Soi Cowboy, at det er svært at tro, at gaden er mindre end 140 meter lang. Nedenstående video fra Soi Cowboy giver nok et bedre indtryk af gaden end mit billede:

Hvis du vil bo i gåafstand af Soi Cowboy, findes der en række hoteller, der tillader gæster, og som er kendt for ikke at opkræve ekstra for besøg på værelset. Fx Jasmine City Hotel, S Sukhumvit Suites og det firestjernede Pullman Bangkok Grande Sukhumvit. Men spørg gerne hotellet på forhånd, hvis du vil være helt sikker, de kan jo have skiftet politik.

De nævnte hoteller ligger ikke kun tæt på Soi Cowboy og de to nedenfor nævnte togstationer, de ligger også kun et stenkast fra storcentret Terminal 21.

Se Soi Cowboi på Google Maps, GPS: 13.737062, 100.561513. Såvel metrostationen Sukhumvit som BTS-stationen (skytrain) Asok ligger lige om hjørnet fra Soi Cowboy.

Nana Plaza

Det største område med købesex for turister er området omkring Nana Plaza.

Selve Nana Plaza er et etablissement i tre etager, hvor du i stueplan finder nogle almindelige pigebarer sammen med en række go go-barer. Første sal er forbeholdt go go-barer, og på anden sal finder du go go-barer og værelser til leje på timebasis. Flere af go go-barerne i Nana Plaza har specialiseret sig med ladyboys.

På gaden uden for Nana Plaza og på parkeringspladsen skråt overfor, foran Nana Hotel, står de prostituerede nærmest på rad og række for at hverve kunder. En god del af dem er ladyboys. Hvis du er interesseret i at stifte nærmere bekendtskab med en ladyboy, så er det dog mere sikkert at finde en i go go-barerne. Prisen vil ganske givet være højere, men du har et sted at henvende dig, hvis du får problemer i form af røveri eller tyveri.

Er du mere til diskotek end barer og go go-barer, kan du besøge Nana Liquid Nightclub, der er en del af Nana Hotel, skråt over for Nana Plaza. Du vil finde mange lokale piger her, som du kan komme i nærkontakt med, men selvom det måske kan føles, som hvis du møder en pige på et dansk diskotek, så er det ikke det samme. Pigerne her forventer betaling. Også selvom de måske ikke nævner det direkte. Læs artiklen Sex i Thailand koster.

Et par minutters gang fra Nana Plaza finder du for øvrigt Annies Massage, der er kendt for at tilbyde soapy massage, hvor pigen – eller pigerne – sæber dig ind med hele kroppen.

Prostitutionen er her spredt over et større område end ved Soi Cowboy, hvor den er koncentreret i en enkelt gade. Nana Plaza ligger på Sukhumvit Soi 4, hvor du som nævnt også finder piger og ladyboys på gaden.

Sukhumvit Soi 3 huser en del russiske prostituerede, mens du på Sukhumvit Soi 1 finder afrikanske prostituerede. Du finder også enkelte prostituerede langs selve Sukhumvit.

Hotellerne Nana Hotel, Dawin Hotel, Majestic Suites Hotel og Heaven@4 Hotel Bangkok ligger alle i gåafstand fra Nana Plaza, og de er kendt for ikke at opkræve ekstra for besøg på værelset. Men spørg gerne hotellet på forhånd, hvis du vil være helt sikker, de kan jo have skiftet politik.

Se Nana Plaza på Google Maps, GPS: 13.741511, 100.553019. BTS-stationen Nana (skytrain) ligger godt 300 meter fra Nana Plaza.

Patpong

Mens Soi Cowboy og Nana udelukkende henvender sig til et voksent, fortrinsvis mandligt publikum, så er Patpong en underlig blanding af nattemarked, barer og go go-barer. Og der findes også steder rettet mod bøsser i området.

I midten ned langs Patpong finder du to rækker dobbeltsidede boder med de sædvanlige turistting, mens du i gadens bygninger finder diverse barer og go go-barer mellem enkelte almindelige butikker.

Det virker lidt uvirkeligt, for det er svært at tro, at barkunderne er specielt interesserede i markedsvarer, og omvendt er turister på indkøb måske ikke så interesserede i letpåklædte piger. Men Patpong har eksisteret med den blanding i mange år, så blandingen virker åbenbart fint nok.

På grund af nattemarkedet er pigemarkedet mere nedtonet her end i Soi Cowboy og Nana Plaza. Du ser ikke piger uden for i et forsøg på at lokke husarerne ind. Du vil dog møde mange såkaldte hajer, der med små skilte tilbyder dig både det ene og det andet indendørs.

Patpong er med sine 250 meter knap dobbelt så lang som Soi Cowboy, og du finder både barer i stueplan og på første sal. Det er typisk gratis at besøge dem i stueplan, blot du køber noget at drikke.

Men hold dig fra dem på første sal, hvoraf nogle tilbyder ping pong shows og deciderede sex shows. De har et meget dårligt ry. Hajerne vil lokke dig derop med tilbud om, at det er gratis at se i fem minutter. Men i så fald er det kun de første fem minutter, der er gratis. Det koster dyrt for de efterfølgende minutter.

Mange har også oplevet stærkt opskruede priser på drikkevarer, hvis de glemmer at bede om en prisliste, før de bestiller. Men selv hvis man husker at bede om at se prislisten først, så risikerer man efterfølgende at få vist en helt anden prisliste, når man brokker sig over regningen. Og man risikerer også, at der er skrevet ekstra drikkevarer på regningen. Betaler du ikke frivilligt, bliver det en ferie, du aldrig glemmer.

Patpong er det eneste af de tre områder, der byder på sex shows, men som du kan læse af ovenstående, er det en risikabel affære at ville opleve den slags.

Er du på jagt efter fyre, er Patpong mere interessant end Soi Cowboy og Nana Plaza. Du finder steder for bøsser lige "rundt om hjørnet" i Soi Twilight og Silom Soi 2 og 4.

Generelt vil jeg sige, at hvis du vil se go go-piger danse og måske finde en pige til leje, så besøg i stedet Soi Cowboy eller Nana Plaza. Du kan til nød foretage lidt shopping i Patpong, men selv det er en dårlig ide, da du kan købe de samme varer billigere mange andre steder. Tjek siden Shopping i Bangkok.

Hvis du vil bo i gåafstand af Patpong, findes der en række hoteller, der tillader gæster, og som er kendt for ikke at opkræve ekstra for besøg på værelset. Fx Tarntawan Place Hotel, Rose Hotel og Glitz Hotel. Men spørg gerne hotellet på forhånd, hvis du vil være helt sikker, de kan jo have skiftet politik.

Se Patpong på Google Maps, GPS: 13.727835, 100.532241. Patpong ligger cirka 250 meter fra BTS-stationen (Skytrain) Sala Daeng og knap 500 meter fra metrostationen Silom.

Tags: Bangkok - Sex - Barer - Go-go - Nana Plaza - Soi Cowboy - Patpong - Ladyboys - Bøsser

Andre artikler om sex i Thailand: