Songkran
Thailand fejrer hele tre nytår. Det vestlige nytår, som markerer overgangen til et nyt kalenderår, det kinesiske nytår, grundet mange kinesiske indvandrere, og det traditionelle thailandske nytår, songkran.
Songkran er årets vigtigste højtid i Thailand. Og ligesom vi i Danmark gerne samles med familien omkring jul, så samles thaierne ved songkran. Skal du rejse rundt i Thailand ved songkran, midt i april, så sørg for at bestille billetter i god tid!
Songkran manifesterer sig især som en vandfestival, hvor du kan opleve massive vandkampe med vandpistoler, spande med vand og sågar vandsprøjtende elefanter.
Turister er velkomne til at deltage – faktisk er man mere eller mindre tvunget til at deltage, medmindre man låser sig inde i de dage, festlighederne varer.
Har du planer om at besøge Thailand i april, så kan det måske være en rigtig god ide at sørge for at få songkran med. Det er nemlig lidt af en oplevelse, der kan få selv en halvgammel mand til at føle sig som en 5-årig dreng.
Og det er noget andet med en vandkamp i 35 graders varme end på en halvkølig dansk sommerdag. Det er ligefrem rart at blive overhældt med vand under songkran – omend nogle morer sig med at bruge isvand, brrr! Men man får heldigvis hurtigt varmen igen.
Religiøst nytår
Songkran har i mange århundreder markeret det thailandske nytår, og selvom kalenderåret nu følger den vestlige kalender, og man også fejrer det vestlige nytår, er songkran stadig thaiernes vigtigste højtid.
Songkran markerer overgangen til det nye år, hvor man slipper af med alle dårligdomme fra det forgangne år. Det er derfor også tiden til en hovedrengøring, hvor hus og templer gøres rene. Buddha-statuerne gøres også rene, det sker bl.a. ved at man hælder vand med blomsteressens over dem, hvilket skal bringe held og lykke i det nye år.
Traditionen med at sprøjte med vand startede egentlig meget fredeligt. Man opsamlede det brugte vand fra buddha-statuerne og hældte lidt af det nænsomt ud over andres hænder eller en skulder for at videregive held og lykke. Det har så gennem årene udartet sig til de vandkampe, som songkran især er kendt for i vore dage.
Det betyder dog ikke, at de gamle traditioner er uddøde. Man hælder stadig vand ud over figurer og statuer af såvel Buddha som af kendte munke, som det kan ses på nedenstående billede fra Wat Traimit (Den Gyldne Buddhas Tempel) i Bangkok.
I Thailands næststørste by, Chiang Mai, føres Buddha-statuer fra de vigtige templer i parade gennem gaderne, hvor man så kan hælde vand på dem.
Kridthvide thaier
En anden tradition i forbindelse med songkran er at smøre lidt (eller meget) vandopløst kridt på andre. Det kan være i form af et håndaftryk på tøjet, en lille aftegnet stribe på kinden, eller ved at smøre hele ansigtet ind, så selv den mørkeste thai bliver mere hvid end en nyankommen dansker.
Også dette bunder i en ældre tradition, hvor munke bruger kridt på fx huse til at bringe lykke og som beskyttelse mod ulykke.
Som du måske allerede har regnet ud, skal du ikke style dig op som til en dansk nytårsaften, hvis du vil deltage i songkran.
Songkran stammer fra Indien
Fejrelse af songkran stammer oprindeligt fra Indien og songkran fejres i vore dage også i andre buddhistiske lande og områder i Sydøstasien, heriblandt i Laos, Cambodja, Myanmar (Burma), Sri Lanka og provinsen Xixuangbanna i det sydlige Kina.
Oprindeligt fandt den thailandske songkran sted, når solen havde gennemgået sin årlige cyklus og startede en ny cyklus ved at gå ind i stjernetegnet vædderen. Det markerede en ny begyndelse, og samtidig markerede det overgangen fra den varme periode til den køligere periode og regntiden.
I dag er man gået væk fra den astrologiske fastsættelse af songkran, i stedet fejres songkran nu hvert år fra den 13.-15. april. Det skal dog tilføjes, at nogle steder varer songkran lidt længere end andre steder, fx i Chiang Mai og i Pattaya, sidstnævnte ikke mindst på grund af turisterne.
Selvom Songkran egentlig stammer fra Indien, så er det den thailandske udgave, som netop (december 2023) er blevet optaget på UNESCOS liste over kulturel verdensarv. Thailand har nu fire kulturarv på listen: Thailandsk maskedans (læs artiklen Khon i Sala Chalermkrung, Nuad Thai (læs artiklen Massage i Thailand), den akrobatiske dans Nora og nu altså også Songkran. Danmark har grønlandsk trommedans og -sang på listen.
Verdens største vandkamp
Men lad mig vende tilbage til nutiden, hvor verdens officielt største vandkamp fandt sted d. 13. april 2011 ved Central World i Bangkok. Den tidligere rekord blev sat i Spanien i 2007, hvor 2.671 personer deltog i en vandkamp som varede i over 5 minutter. Siden har flere andre forsøgt at slå rekorden, men først nu, hvor Thailand blandede sig i striden, lykkedes det. Den nye rekord er 3.477 personer, der deltog i en vandkamp på over 10 minutter. Nedenfor et par billeder fra begivenheden.
Rekorden blev registreret af Guinness, som det sig hør og bør. Men én ting er rekordbog, en anden virkeligheden. Havde Guinness-folkene bevæget sig et par kilometer sydpå, kunne de have oplevet en endnu større vandkamp, omend under mindre registrérbare forhold. Alle seks vognbaner på Silom blev inddraget af vandkæmpere samt sælgere af vandpistoler, ammunition – behørigt nedkølet – og kridt.
Her nogle billeder fra Silom:
Men vandkampene er selvfølgelig ikke begrænset til området ved Central World eller Silom. Overalt kæmpes der, og mange steder er der opstillet vandposter, hvor de forbipasserende får en spand vand eller fem over sig.
Tuk tuk-chauførerne har for øvrigt en vane med at holde ind ved vandposterne, så passagererne kan få sig en dukkert, så lad være med at tro, du er i sikkerhed i sådan en.
Hermed en håndfuld forskellige billeder fra min Songkran i Bangkok i 2011. Billederne er desværre ikke specielt gode, da jeg var lidt bange for mit kameras helbred. Du kan finde bedre billeder andre steder. Snyd endelig ikke dig selv for videoen nederst på denne side.
Her er nogle børn ved at forberede en vandpost ved storcentret Platinum i Bangkok. Bemærk isblokken der skal give vandet en forfriskende temperatur. Og så er de klar til kamp mod de forbikørende køretøjer med ubeskyttede passagerer.
Mange thaier fejrer songkran på ladet en af bil sammen med resten af familien eller venner samt en stor balje med vand. Man kører så gaderne tynde og øser vandet ud over andre på vejen og over de uundgåelige vandposter.
I det hele taget kommer man hinanden mere ved under Songkran. Som her i denne tuk tuk, som en flok unge deler på vej mod den næste vandkamp.
Normalt er der plads til to passagerer i en tuk tuk af denne type, men her er der vist omkring ti – godt våde – unge thaier.
Og så er der dem, der tager det tunge skyts i brug. Egentlig startede han med at fylde en stor beholder op med ammunition, men efterfølgende blev strålen rettet mod alle, der forsøgte at hente ammunitionen.
Og de små fodsoldater:
Det er ikke kun thaierne, der morer sig ved songkran. Her et billede fra songkran i forlystelsesgaden Bangla Road i Patong i 2010. Her var det mest turister, der morede sig, kun lettere garneret af de ansatte i de lokale forretninger og barer.
Songkran i turistområder som dette adskiller sig fra songkran andre steder på flere måder. Dels de færre thaier, og dels bare overkroppe som på dette billede – læs artiklen Topløs i Thailand. Og så kan vandkampene være noget hårdere og mere skadelige. I dette tilfælde blev der fx ikke sjældent brugt højtrykspistoler til at skyde direkte mod øjne eller ører. Det har jeg ikke oplevet thaier gøre.
Den nedenstående video er lavet af JRBazil. Den er optaget på en tur fra Bangkok til Pattaya under songkran. En tur, der normalt tager 1½ time, men som denne dag tog 9 timer!
OBS! Hvis du er i Thailand under songkran, så lad være med at sprøjte vand på munke og ældre mennesker, medmindre de selv deltager i løjerne. Du kan evt. lige så stille hælde lidt vand over deres hænder i henhold til de gamle traditioner.
Ellers er der ikke ret mange restriktioner, selv politiet er ikke friholdt. Men brug omtanke, lad være med at skyde mod øjne eller ind i ører med højtrykspistoler, og lad være med at skyde mod hovedet på scooterkørere og andre, hvor det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser.