Lynhurtig taxi
I de fleste thailandske byer finder du et hurtigt transportmiddel, der mod en yderst rimelig betaling kan fragte dig til dit bestemmelsessted.
Den almindelige taxi, tuk tuk'en, songthaew'en og bussen må alle give op i myldretiden i Bangkok, hvor de ofte er langsommere, end hvis du går. Men der findes ét køretøj, som ikke stikker op for bollemælk, men som bringer dig hurtigt (omend måske ikke sikkert) gennem byen. Selv i byer uden trafikpropper er det et yndet og hurtigt transportmiddel, især for de lokale.
Det er en motorcykeltaxi – egentlig er det en scooter – der for ganske få baht gerne kører slalom mellem trafikproppede biler og busser for at få bringe dig frem til dit bestemmelsessted.
Men det kræver gode nerver at bruge motorcykeltaxien, i hvert fald hvis du er vokset op i et sikkerhedsfikseret land som Danmark. Thailandske passagerer tager det med ophøjet ro, og de sidder gerne med mobiltelefonen og tekster, mens de fragtes af sted. Pigerne ofte på damesaddelvis.
De gode nerver er ikke kun nødvendige fordi, du på en motorcykel er mere udsat ved trafikuheld end i en stålkasse. De er især nødvendige, fordi førerne lader hånt om alle færdselsregler. Hvis trafikken er for langsom eller ligefrem er gået i stå i din retning, så tager de gerne fortovet eller de modgående vognbaner i brug. Også selvom der er modkørende trafik.
Og hvis den gyde, de skal ned ad for at skyde genvej, ligger i den forkerte retning på en vej med adskilte kørebaner, så kører de hellere mod færdselsretningen end at følge trafikken for så at vende om ved næste gadekryds.
Inden du benytter en motorcykeltaxi, så tjek, om du har styr på nerverne, og om du har fået betalt ulykkes- og livsforsikringen.
Billedet nedenfor er taget i Pattaya, hvor vi kørte et par hundrede meter mod færdselsretningen for at komme til den rette sidevej. Når den modgående trafik blev for voldsom, brugte vi fortovet. I Bangkok skal der mere modkørende trafik til, før føreren fortrækker fra de modkørende kørebaner.
Det skal så siges, at alle dem, jeg har kørt med, har været temmelig skrappe til at håndtere deres køretøjer. De ved præcis, hvor mange millimeter de har til rådighed, når de kører ad smalle gyder, eller når de kører slalom mellem bilerne. Og hvis man lader være med at se på trafikken og omgivelserne, er turen faktisk behagelig. Forstået på den måde, at de ikke accelerer voldsomt op eller bremser hårdt i. De kører meget hensynsfuldt, hvis vi lige ser bort fra trafikregler og sikkerhedsaspektet.
Det er meget nemt at få fat i en motorcykeltaxi. Du kan kende taxierne ved, at førerne har farvede veste på, typisk orange, røde eller grønne. Du kan enten stoppe en ledig taxi ved at række hånden ud, eller du kan finde dem parkeret rundt omkring i byerne. Typisk ved andre trafikstoppesteder. Det er fx meget normalt for thaier i Bangkok at tage metro eller skytrain en del af vejen, fordi de dermed helt undgår trafikken, mens de så tager en motorcykeltaxi det sidste stykke vej.
I de fleste byer er der ikke regler for brug af hjelm for passagerer, mens du i andre byer vil få udleveret en hjelm. Hjelmene er dog ikke meget værd, deres hovedformål er ikke at forhindre skader, men at forhindre bøder.
Du aftaler en fast pris med føreren inden turen, og netop den faste pris er naturligvis et incitament for ham til at få turen overstået så hurtigt om muligt. Du betaler ved bestemmelsesstedet, så han har trods alt også en interesse i at få dig levende frem. Du vil typisk få tilbudt samme pris som en thai, førerne er ikke så slemme til at forlange overpriser som fx tuk tuk-førerne.