Korruption

Der findes udbredt korruption i Thailand, men som turist vil du sjældent blive udsat for den direkte. Og gør du, kan det måske være en god ide at være dobbeltmoralsk.

Tags: Korruption - Politi - Forbrydelse - Kultur

Det kan være svært at se det, især når man står i et af Bangkoks forretningskvarterer, hvor den ene skyskraber efter den anden kæmper sig til himmels, men Thailand er stadig et udviklingssland. Og Thailand gennem­syres i udstrakt grad af en af den slags landes værste svøber, korruption.

Korruption er ikke kun moralsk og juridisk forkert, den er også med til at holde et lands udvikling tilbage. Ikke desto mindre vil jeg tillade mig at være yderst dobbelt­moralsk omkring korruption i Thailand, hvilket jeg vender tilbage til lidt senere i denne tekst.

Som turist vil du normalt ikke komme i direkte kontakt med korruptionen i Thailand. Det er normalt kun fastboende eller personer med forretninger i Thailand, der bliver udsat for krav om penge under bordet.

Korruptionen knyt­tes især til embedsmænd og be­slut­nings­ta­ge­re i det of­fent­li­ge. Vil man by­de ind på et ar­bej­de for det of­fent­li­ge, går op­ga­ven ty­pisk til den, der vil be­ta­le mest. Hvil­ket selv­føl­ge­lig be­ty­der, at ar­bej­det ik­ke nød­ven­dig­vis ud­fø­res på den bed­ste må­de for landet.

Skal man have en tilladelse til et eller andet, koster den penge. Og det uanset, om det er en tilladelse til at have en madvogn stående på fortovet, en bygge­tilladelse – eller om man vil have lov til at overtræde loven!

Penge under bordet kan også fremme sags­be­hand­lings­tiden hos myndigheder, der i nogle tilfælde endda bevidst sylter sager, indtil der betales lidt ekstra. Det kan fx være told­behandling af varer, der skal ind i landet.

Også politiet er et vigtigt led i korruptionskæden, og det er her, du som turist har størst risiko for at opleve korruption. Sjældent direkte, men helt sikkert indirekte.

Moralsk korruption

Sjovt nok er der ofte også en slags moral bag korrup­tionen. Man betaler typisk for at have overtrådt loven, eller fordi man vil have tilladelse til at overtræde loven. Lovlydige borgere har sjældent brug for at betale korruption til myndigheder eller politiet.

Resultatet af poli­ti­ets kor­rup­tion er no­get, du ved selv­syn kan kon­sta­te­re som tu­rist. Ba­rer m.m. skal i hen­hold til lo­ven ge­ne­relt luk­ke ved mid­nat, mens man i nog­le tu­rist­om­rå­der har få­et lov at hol­de åbent til kl. 2 om nat­ten. Men det be­ty­der in­gen­lun­de, at nat­te­li­vet dør ud på det tids­punkt. Ba­rer­ne på fe­rie­ste­der­ne har ty­pisk åbent til bå­de 3 og 4 – nog­le så­gar helt til klok­ken 5. Det be­ta­ler de for.

Det samme gælder forhandlerne af kopivarer. Politiet har ganske godt styr på, hvem der sælger kopivarer, men det forhindrer ikke salget.

Det sker dog, at politi fra andre retskredse blander sig. I maj 2011 blev der i Patong på ferieøen Phuket foretaget en razzia mod forhandlere af kopiure, CD'er m.m. Forhandlerne brokkede sig og sagde, at de skulle være beskyttet mod razziaer, hvorefter det lokale politi undskyldte sig med, at det ikke var dem, der havde foretaget razziaen. Det var politi fra Bangkok.

I oktober 2010 gjorde en sammenslutning af 400 klub- og barejere i Patong oprør. Årsagen var, at tre for­skel­lige myndigheder ville have penge af dem. De protesterede og fortalte, at de allerede betalte til 14 andre myndigheder, og det måtte være nok. Som for­manden sagde: "Vi kan acceptere korruption, men alt over 14 for­skel­lige myndig­heder er sim­pelt­hen bare for grådigt".

Det skal bemærkes, at de for­skel­lige myn­dig­heds­per­so­ner ofte er nødt til den slags, for de har selv betalt i dyre domme for at få deres job. Jobs med mulighed for penge under bordet koster penge. Og de penge skal jo ind igen.

Det er en yderst svær cirkel at komme ud af. Første skridt er at erkende, at det er et problem, og så langt er man ikke kommet i Thailand. Langt de fleste opfatter korruption som noget helt naturligt, som det også fremgår at ovennævnte sager.

Dobbeltmoral

I Danmark ved vi bedre. Vi ved, at korruption medfører øgede omkostninger og ødelægger retssystemet. Men det kan være dyrt at sidde på sin høje hest iført en rustning af skinnende ren moral.

Der kan være tilfælde, hvor du som turist skal klatre ned fra hesten og ikke fortabe dig i moralske over­ve­jel­ser eller stå stejlt på din ret. Det gælder, hvis du uret­mæs­sigt er blevet anklaget for noget. Og det gælder i endnu højere grad, hvis du vit­ter­ligt har gjort noget forkert.

Du er oftest meget bedre stillet med at betale dig fra problemerne, hvis du får muligheden. En tyverianklage kan fx medføre længere tid i et yderst ubehageligt fængsel og i det langsomt arbejdende thailandske retsvæsen. Det vil betyde, at du ikke kommer med dit fly hjem, så du skal købe en ny og dyr billet, du vil få problemer med dit arbejde, og det samtidig vil betyde, at du sandsynligvis aldrig vil kunne komme ind i Thailand og flere andre lande efterfølgende.

Hvis politiet foreslår en mindelig løsning, så slå straks til. Du behøver ikke at acceptere det opgivne beløb men kan prøve at forhandle det ned. Her vil det være en god ide med hjælp fra en thai, der er på din side, fx en leder på dit hotel. Og husk at vise respekt for politiet, uanset om du er skyldig eller ej.

Det lærte australske Annice Smoel på den hårde måde. Hun blev i 2009 beskyldt for at have stjålet en måtte fra en bar. Hun hævdede selv, at en anden måtte have puttet den i hendes taske for at drille. Hun blev smidt i fængsel, og her måtte hun i et par dage dele en 16 kvadratmeter lille celle med tre andre kvinder. Straframmen var fem års fængsel, men efter et par ugers forlænget ophold i Thailand, slap hun med en betinget dom på seks måneder og en bøde på 1.000 baht.

I lige netop dette tilfælde blev det hele efter sigende forværret af hendes opførsel over for politiet, der derfor gik stramt efter reglerne, indtil internationalt pres fik fremskyndet og afsluttet sagen.

Hvis politiet ikke af sig selv foreslår noget, kan du prøve at spørge til, om ikke der kan findes en løsning. Lad være med at tilbyde betaling direkte, du kan risikere at stå over for en ærlig betjent, de findes også.

Politiet agerer for øvrigt også ofte mellemmand, hvis du har forvoldt skade på andre eller deres ejendom. Her er der ikke tale om korruption, men om en almindelig accepteret brug af politiet som tredjepart til at løse en konflikt her og nu. Politiet vil forhandle en løsning på plads, og de skal så naturligvis selv have betaling for dette. Tag altid mod den slags tilbud!

Alternativet kan være en retssag, der kan tage mange uger, og i den tid vil dit pas sandsynligvis blive inddraget. Også her kan du forhandle om prisen, og igen vil det være en fordel med en thai, der er på din side.

Hvis du bor fast eller opholder dig i længere tid i Thai­land, kan du bedre til­lade dig at tage chancer. Fx ved at demonstrere, at du ikke har hastværk, og derfor lige så gerne tager turen gennem rets­systemet, hvis ikke I når frem til en fornuftig pris. Men det bør kun gøres med stor omtanke og opvejning af de mulige konse­kvenser – det er ikke sikkert muligheden for en nem betaling melder sig igen senere.

Tags: Korruption - Politi - Forbrydelse - Kultur

Andre artikler om Thailands kultur: