Strande på Phuket

Der er mange fantastiske og skønne strande på Phuket. Lige fra dem, der er uberørt af civilisationen, til dem, hvor du kan leje liggestole og få serveret kølige drikke, mens du får en afslappende massage.

Tags: Phuket - Strand

Phukets strande

På Phuket kan du fin­­de utal­­li­­ge dej­­li­­ge stran­­de. Du kan væl­­ge mel­­lem me­­get tu­­ris­­te­­de stran­­de med lig­ge­­sto­­le og fuld be­­tje­­ning med ser­­ve­­ring af kø­li­ge drinks og en af­­slap­­pen­­de mas­­sa­­ge. El­­ler du kan væl­­ge me­­re øde stran­­de med na­tur­pynt i form af træ­er og klip­per, hvor du næs­­ten kan ha­­ve stran­­den for dig selv.

Jeg skriver også om strande, som reelt ikke er et besøg værd. Det er for at hjælpe dig med ikke at havne ved en strand, som ikke svarer til dine forventninger, efter du har læst hotellets beskrivelse af stranden.

Jeg skriver om stran­de­ne i geo­gra­fisk ræk­ke­føl­ge, så du nemt kan fin­de og læ­se om en strands na­bo­stran­de. Jeg star­ter på Phu­kets nord­li­ge si­de og be­væ­ger mig så syd­på langs vest­kys­ten, hvor de bed­ste stran­de ligger, for der­ef­ter at fort­sæt­te op ad den øst­li­ge side.

Hvis du vil vide mere om danskernes foretrukne feriemål i Thailand, så tjek også siden Phuket.

På kor­tet til højre kan du se, hvor de for­skel­li­ge strand­e lig­ger. Klik på et navn for at læse om stranden, eller brug linkene i nedenstående liste.

Alternativt kan du efter denne artikel finde små intro'er om strandene på Phuket, så du nemmere kan se, om det er en strand, du vil læse mere om.

Du kan også "snyde": I stedet for at gennemgå alle strandene kan du læse artiklen De bedste strande på Phuket.

Flere strande

Der findes flere strande på Phuket end dem på oven­stående liste, så gå også gerne selv på opdagelse. Du kan måske finde en lille stump strand, som i sig selv ikke er noget særligt, som fx Iguana Beach lige nord for Patong. Det er nok Phukets mindste strand, kun cirka 25 meter lang. Her har ejerne besluttet at gøre stranden mere ind­by­den­de med hynder, små borde til dine drinks, pavil­loner og musik, så du får cafe-stem­ning på stranden. Så selv om stranden ikke er egnet til at bade ved, så kan du slappe af og nyde solen, udsigten og musikken.

GPS til nedkørslen til Iguana Beach: 7.921797, 98.279735.

Liggestole, parasoller osv.

Efter militærkuppet i Thailand i 2014 besluttede juntaen at rydde op på strandene. Men det er op til den lokale administration, hvordan det gøres. På nogle strande rev de bygninger på eller nær strandene ned, på nogle strande forbydes udlejning af liggestole, og på nogle strande er alt, som det plejer at være.

Guvernøren på Phuket har ændret reglerne nogle gange. Først forbød han liggestole helt. Så blev det tilladt at udleje madrasser og parasoller, men kun på 10 procent af stranden. Og nu er liggestole atter tilladt – dog stadig kun på 10 procent af stranden.

De har dog tilsyneladende ikke lige stor respekt for guvernøren på alle strandene, så på nogle strande har du hele tiden kunnet leje liggestole og også på mere end 10 procent af stranden. Det kan du læse mere om i de enkelte artikler.

Den typiske pris for en madras (eller en liggestol) er 100 Bath (100 baht) for hele dagen. På nogle strande er en parasol inkluderet i prisen, mens du på andre strande skal betale 100 bath ekstra for en parasol.

Tags: Phuket - Strand

Andre artikler :