Rawai Beach

Strand til picnic, ikke til en svømmetur.

Tags: Phuket - Strand - Rawai Beach

Rawai Beach er ikke sær­lig vel­eg­net til bad­ning. Her er en del sten i van­det, bun­den er des­uden me­get flad, og især ved lav­van­de skal man me­get langt ud for at få vå­de ankler, som du kan se på bil­le­det her af en flok tu­ris­ter, der er på vej ud til en le­jet båd.

Det er ty­pisk kun de lo­ka­le børn, der ba­der ved Ra­wai Beach, og mås­ke en en­kelt vild­fa­ren tu­rist, der vil ha­ve en mor­gen­duk­kert. San­det er hel­ler ik­ke spe­ci­elt ind­by­den­de til leg, da det er groft og med små­sten og muslingeskaller.

Men her er en fin udsigt til en række øer i horisonten, og langs strand­kan­ten, under træerne lige bag stranden, er der opsat små borde og bænke som i vid ud­stræk­ning benyttes af thaier og fast­boende udlæn­dinge til et måltid mad med skygge og havudsigt.

Der findes en række restauranter på den modsatte side af gaden, hvor du kan købe mad til at nyde under træerne.

Phuket Sea Resort og Thai Palace Resort ligger lige ud til stranden og har ganske rimelige priser, men der findes flere hoteller i gåafstand fra stranden, heriblandt også nogle hoteller, hvor du ikke vil savne en lidt bedre strand.

Phuket Smart Bus har endestation ved den sydlige ende af stranden, så skulle du bo her og få lyst til at besøge en bedre strand, kan du tage bussen.

Rawai er især populær blandt unge turister, der vil dyrke Muay Thai.

Rawai Beach er meget nem at finde, fordi hoved­vejen løber langs det meste af stranden. GPS til den sydlige del af den knap 1,5 km lange strand:7.770866, 98.319908.

Strande på Phuket

Læs mere om Phukets strande i artiklen Strande på Phuket, eller læs mere om de enkelte strande via oversigten herunder.

Oversigten over strande på Phuket er i geografisk orden, startende på Phukets nordlige side, ned ad vestkysten og så rundt og op ad østkysten mod Phuket Town. De bedste strande er på vestkysten, hvor du også finder de mest populære turistbyer.

Tags: Phuket - Strand - Rawai Beach

Andre artikler :