Panwa Beach
Måske egnet til en gåtur langs stranden - ved højvande.
Bemærk, at der er flere strande, der kaldes Panwa Beach. Hoteller spredt over hele landtangen Panwa har det med at kalde deres lokale strand for Panwa Beach, også selvom den reelt har et helt andet navn. Tjek evt. placeringen på et kort, eller læs mine forskellige artikler om strandene på Panwa: Khao Khad Beach, Ao Yon Beach, Cape Panwa Hotel Beach og Ao Kham Beach. Og så selvfølgelig herværende artikel om Panwa Beach.
Panwa Beach er også kendt som Heeowhat Beach. Det er måske lidt flot at kalde Panwa Beach for en strand. Den er hverken egnet til badning eller til at slikke sol. Ved højvande kan den lige bruges til at gå en tur langs stranden. Ved lavvande er hele bugten nærmest tørlagt, som du kan se på ovenstående billede.
Det femstjernede Pullman Phuket Panwa Beach Resort ligger lige ud til stranden (bag palmerne på billedet), men mon ikke gæsterne foretrækker poolen i stedet for stranden. Ved højvande er der en fin udsigt over bugten til øerne Koh Tapao Yai og Koh Tapao Noi.
GPS til Panwa Beach: 7.809310, 98.404395. Du finder en lille sti ned til stranden til højre for Pullman Phuket Panwa Beach Resort.
Strande på Phuket
Læs mere om Phukets strande i artiklen Strande på Phuket, eller læs mere om de enkelte strande via oversigten herunder.
Oversigten over strande på Phuket er i geografisk orden, startende på Phukets nordlige side, ned ad vestkysten og så rundt og op ad østkysten mod Phuket Town. De bedste strande er på vestkysten, hvor du også finder de mest populære turistbyer.