Tri Trang Beach
Fredelig strand ved Tri Trang Beach Resort.
Vejen til Tri Trang Beach går gennem indkørslen til Tri Trang Beach Resort.
Den godt 700 meter lange Tri Trang Beach er ikke noget specielt. Sandet er fint, men hvis du bevæger dig lidt væk fra indgangen vil du i det meste af strandens længde finde småsten ved vandkanten. De skærer ganske vist ikke i fødderne som muslingeskaller, men de gør stranden mindre indbydende og mindre velegnet til badning.
Til gengæld finder du her fred og ro i modsætning til på Patong Beach, som du iøvrigt har udsigt til fra den fjerne ende af Tri Trang Beach.
Det grønne hegn bag Tri Trang Beach gør heller ikke stranden mere indbydende. Hegnet har ståer der i en del år – de to billeder er taget med fire års mellemrum – så det forsvinder nok ikke lige med det samme
GPS til indgangen til stranden: 7.886152, 98.277548.
Strande på Phuket
Læs mere om Phukets strande i artiklen Strande på Phuket, eller læs mere om de enkelte strande via oversigten herunder.
Oversigten over strande på Phuket er i geografisk orden, startende på Phukets nordlige side, ned ad vestkysten og så rundt og op ad østkysten mod Phuket Town. De bedste strande er på vestkysten, hvor du også finder de mest populære turistbyer.