Tempel af flasker

Se, hvad sker der, når de ellers mådeholdne buddhistiske munke slår sig på flasken.

Tags: Templer - Sisaket - Isaan - Flasker - Aktiviteter

I provinsen Sisaket i den sydlige del af Isaan og godt 500 kilometer nordøst for Bangkok finder du et usædvanligt tempel. Hvis du alligevel er i området, er det et besøg værd. Templet hedder Wat Pa Maha Chedio Kaew, men det kendes også som Wat Lan Kuad, der betyder Tempel af en million flasker.

Og det er et ganske sigende navn, som du også kan se af de nedenstående billeder. Templet er nemlig bygget af over 1 million tomme flasker i forskellige former og farver.

Selve templet er placeret på en platform på en kunstig sø.

To små broer giver adgang til templet, og belægningen på broerne og den smalle gang, der går hele vejen rundt om templets yderside, er belagt med flaskebunde.

Sådan ser templet ud indvendig:

Ideen til at bygge flasketemplet opstod midt i 80'erne, hvor nogle munke dekorerede deres hytter med tomme flasker. Befolkningen begyndte at donere tomme flasker, og det satte så yderligere skub i dekoreringen. Til sidst havde man flasker nok til at bygge et nyt tempel.

Donationerne fortsatte, og i dag er alle bygningerne bygget af flasker, således også templets krematorium og toiletterne.

Der arbejdes på nye bygninger, og her afsløres det, at man snyder lidt. Bygningerne er bygget som almindelige bygninger og så efterfølgende beklædt med flasker, som det kan ses på denne bygning, der huser en stor flaske-Buddha.

Templet indeholder også to større Buddha-figurer. De er dog ikke lavet af tomme flasker, men af gyldne glasmosaikker. Du finder den fede Buddha, som er ham vi kender bedst i vesten, omend det slet ikke er Buddha, hans navn er Budai:

Og så den rigtige og mere mådeholdne Buddha:

GPS til Wat Lan Kuad: 14.618141, 104.419260.

Tags: Templer - Sisaket - Isaan - Flasker - Aktiviteter

Andre artikler om aktiviteter i Thailand: