Elefanter i lange baner
I Surin afholdes en årlig elefant-festival med over 200 elefanter.
Jeg var i syv sind, om jeg skulle skrive denne artikel. Jeg havde sat et besøg på den årlige elefant-festival i Surin på ønskelisten, længe inden jeg vidste noget om elefanters svage ryg, og længe inden jeg så, hvordan man tæmmer elefanter (læs nærmere i artiklen Elefantridning).
Jeg var ikke sikker på, hvad jeg kunne forvente af elefant-festivallen, men nu ved jeg, at den indeholder alle de elementer, som jeg normalt advarer mod. Hvis du mener, at det er fint nok at bruge elefanter til at underholde mennesker, kan du bruge artiklen som inspiration til et besøg, og ellers kan du bruge den som oplysning om, at du måske skal holde dig væk.
I modsætning til elefantlejre med elefanter til ridning og underholdning, hvor du er med til at holde systemet kørende, hvis du besøger dem, så kan du med lidt bedre samvittighed besøge festivallen i Surin. De startede med at afholde festivallen længe inden, turisterne fandt frem til den, og den vil også fortsætte uden turister, da den er meget populær blandt de lokale.
Personligt går jeg ind for, at vi skal være gode ved dyr, men jeg erkender blankt, at jeg med glæde spiser en god bøf og flæskesvær. Og jeg går ind for dyreforsøg, der kan hjælpe menneskers helbred. Det var så det moralske og dobbeltmoralske opstød. Og nu til elefant-festivallen.
Tre festlige dage i Surin
Provinsen Surin ligger nordøst for Bangkok i det område, der populært kaldes for Isaan. Der er cirka syv timers kørsel fra Bangkoks centrum. Elefantfestivallen afholdes årligt over tre dage fra fredag til søndag i den tredje weekend i november. Fredag er der elefantoptog gennem byen, og lørdag og søndag er der underholdning på byens stadion.
Det er ikke tilfældigt, at det er i Surin, der afholdes en elefant-festival. Surin er Thailands elefant-provins, omkring 25 procent af alle elefanter i Thailand er vokset op i Surin.
Optog gennem byen
Du kan se elefanter ankomme til byen i dagene op til weekenden, men det hele starter for alvor om fredagen med et optog fra togstationen ad Thanasarn Road frem til et monument over provinsens første guvernør, som også har lagt navn til provinsen og dens hovedstad, han hed Chiangpum, og han bar den kongelige titel Luang Surin Phakdi.
Optoget starter ved 10-tiden, men her er fyldt godt op med tilskuere langs ruten allerede ved 9-tiden, især ved starten af ruten, hvor børn fra de mindste skoleklasser er linet op langs gaden i deres skoleuniformer. Enkelte elefanter tager forskud på optoget og får godter af børnene.
Der er også nogle, som giver elefanterne pengesedler, som straks bliver givet videre til mahoutten.
Det er ikke kun elefanter, der deltager i optoget, her er orkestre, udklædte mennesker – og udklædte elefanter.
Man må håbe, at elefanterne har det som børn til fastelavn, og at de ikke skammer sig over udklædningerne. Nogle af udklædningerne virker mere værdige end andre.
Hvide elefanter er et særsyn, og en hvid elefant har en særlig plads i Surins historie i henhold til gamle overleveringer. Chiangpum, der senere blev Surins første guvernør, forærede prins Chao Phaya Chakri, den senere kong Rama I, en hvid elefant. Som tak fik Chiangpum titlen Luang Surin Phakdi og blev udnævnt til borgmester for sin landsby. Da prinsen blev konge, blev Chiangpum forfremmet til guvernør for hele provinsen, og han lagde som nævnt senere navn til provinsen.
Den hvide elefant på billedet har derfor en fremtrædende plads i optoget og senere på byens stadion.
Det var dog hverken den hvide elefant eller de andre elefanter, der vakte størst begejstring hos børnene. Jeg hørte pludseligt høje skrig og jubel og tænkte, at det måtte være en helt speciel elefant, der nu kom, men nej, det var ham på billedet nedenfor. Han er en kendt muay thai-bokser, der kommer fra Surin, og han er åbenbart ganske kendt af selv de helt små skolebørn.
Mindre kendte og turister kan vist mod betaling også tage turen frem til monumentet på elefantryg.
Ved monumentet får elefanterne mulighed for at mæske sig i alskens godter, der er flot opsat, så de også tager sig godt ud for mennesker. Jeg ved ikke, om elefanterne kan værdsætte de udskårne vandmeloner for andet end smagen, men de er i hvert fald flotte for menneskelige øjne. Klik på billedet for at se det i en større og mere detaljeret udgave.
I 2003 var Guinness Records forbi og noterede begivenheden som verdens største elefantbuffet. Dengang deltog 269 elefanter, og de fik serveret 50 tons frugt og grønt.
Underholdning på byens stadion
Lørdag og søndag er der underholdning på Surins fodboldsstadion, hvor der bydes på krigsspil, og hvor elefanterne viser, hvad de kan. Programmet er stort set ens de to dage, der er flest tilskuere søndag. Der åbnes for adgang ved 8-tiden, og elefanterne indtager så småt fodboldbanen ved 9:30-tiden. Der var ingen problemer med at finde plads i 2022, men Thailand led på det tidspunkt stadig under efterveer fra coronaen, så det kan måske betale sig at komme i god tid i normale år.
Bemærk, at der er to langsider på stadion. Den nærmest hovedindgangen ligger i solsiden, hvor solen kan være noget generende først på dagen. Går du over til den fjerne side, hvor alle VIP'erne også sidder, er der skygge. Jeg har læst andre steder, at det koster penge at komme ind på stadion, men der var ingen opkrævning på solsiden i 2022.
Underholdningen starter med, at en del af elefanterne kommer ind og præsenterer sig for tilskuerne med mere klassisk elefanttøj.
Så kommer der endnu flere elefanter ind, og man kan efterhånden dårligt nok se fodboldbanen for elefanter.
Der er underholdning med traditionel thailandsk dans, og der blev vist fortalt en historie om fredelige, syngende og dansede indbyggere, der blev angrebet af krigslystne fremmede, hvorefter thailandske soldater bistået af elefanter fordrev de fremmede. Men der var ikke undertekster på, så jeg kan nemt have misforstået meningen.
Senere var der et decideret krigsspil, som viste elefanter brugt som krigsmaskiner i en kamp mellem soldater fra det gamle Ayutthaya-rige og Myanmar.
Der er også dem, der spiller mindre gloværdige roller, men som ikke desto mindre er vigtige for, at det hele afvikles uden problemer: lorteopsamlerne. De løber konstant rundt og samler elefanternes efterladenskaber op, så mennesker og elefanter ikke skal trampe rundt i dem.
Der er en skønhedskonkurrence, hvor elefanterne og deres mahoutter paraderer rundt om fodboldsbanen, og hvor publikum skal vælge en vinder.
Der er kapløb, hvor frivillige publikummer skal løbe om kap med elefanter. Og lige så frivillige publikummer får mulighed for at konkurrere med en elefant i tovtrækning. Mennesket klarede sig ikke særligt godt i de to discipliner, selvom der var et ulige antal til tovtrækningen.
Der var desuden stafetløb og pilekast, hvor elefanter konkurrerede mod hinanden. Der var elefanter, der viste sine evner til basket ball, snurre en hula hoop-ring på snablen og til at male, og så var der fodboldkamp.
Festlighederne i byen varer hver dag til ud på aftenen, og der er selvfølgelig også marked med masser af mad, varer og underholdning for store og små.
Sådan kommer du til Surin
Surin har ganske vist en lufthavn, men der er ingen faste rutefly til den. Nærmeste lufthavn med rutefly er Buriram Airport. Flyveturen fra Bangkok til Buriram Airport tager godt en time, herfra kan du tage en bus til Surin, busturen varer også godt en time.
Ellers kører der selvfølgelig busser og tog til Surin fra Bangkok og andre steder. Turen fra Bangkok tager 7½-9½ time, alt efter om du tager bus, almindeligt tog eller exprestog.
Kører du i personbil tager turen fra Bangkok til Surin lige lidt over syv timer, medmindre du stopper undervejs for at nyde ruiner fra det gamle Khmer-rige i Phanom Rung i provinsen Buriram.
Del på Facebook
Nyd solnedgangen fra Phukets sydvestligste punkt. Fra udsigtspunktet ved Promthep Cape har du udsigt over Andaman Sea og øerne Koh Man, som ligger et ejendomsmæglerstenkast fra Phuket, og de lidt fjernere Koh Kaeo Yai og Koh Kaeo Noi.
