Drikkevand i Thailand
Undgå at få ødelagt ferien af et maveonde.
Egentlig skulle du kunne drikke postevandet mange steder i Thailand, i hvert fald i henhold til vandværkerne og deres målinger. Jeg vil dog fraråde, at du gør det. Selv hvis vandet skulle være drikkeligt, når det forlader vandværket, så er det ikke ensbetydende med, at det også er drikkeligt, når det kommer ud af vandhanen.
Der kan være brud på ledningerne, der medfører forurening, eller der kan være gamle og tærede rør undervej eller lokalt på dit hotel som forurener vandet.
Til gengæld kan du uden problemer bruge postevand til at børste tænder, hvis du spytter vandet ud igen – i hvert fald i de større byområder. Er du langt ude på landet i en lille landsby, er det måske en god ide at bruge flaskevand til tandbørstning.
Danmark er et af de få lande i verden, hvor vi har rigeligt med rent vand, som kan hentes op fra grundvandet. I Thailand bruger man i stedet overfladevand, som opsamles i store reservoirer i løbet af regntiden og som så tømmes langsomt i den tørre periode. Billedet nedenfor er fra Bang Wad-reservoiret på Phuket sidst i den tørre periode. Bang Wad forsyner bl.a. feriebyen Patong med postevand.
Andre steder bruger man flodvand, hvilket fx er tilfældet i Bangkok.
Hvis du har sejlet på floden Chao Phraya, der løber gennem Bangkok, vil du måske ikke synes, at det brune, grumsede vand er særligt indbydende – ikke til en svømmetur, og slet ikke som drikkevand. Men floden er faktisk den største kilde til postevand i Bangkok, og efter en tur gennem forskellige filtre ender vandet som drikkeligt postevand. Vandet testes efter WHO's standarder for rent drikkevand, og leverandøren er ISO 9001-certificeret. Man prøver indimellem at informere lokalbefolkningen om, at vandet er sikkert at drikke, men de fleste drikker alligevel kun købevand.
Selvom postevandet skulle være drikkeligt, så vil jeg ikke desto mindre alligevel råde dig til at undgå at drikke det – det være sig i Bangkok eller andre steder i Thailand. Forurening kan som sagt opstå undervejs i rørsystemet, og når du er på en 14-dages ferie, så er det surt at skulle rive to til fem dage ud af kalenderen, fordi du får dårlig mave efter at have drukket urent postevand. Hvis man bor fast eller i længere tid i Thailand kan man bedre tillade sig at eksperimentere.
Hold dig til købevand, sodavand, øl, vin osv. hvor du kan være sikker på, at produktet er i orden. Når du køber flaskevand, så gå efter kendte mærker.
Du kan roligt drikke flaskevand af mærker som fx Namthip, der produceres af Coca-Cola i Thailand, Aquafina, der produceres af Pepsico, Chang, der laves af den kendte ølproducent, Minéré og Nestlé Pure Life, der produceres af Nestlé og Crystal, der er et lokalt mærke og en af de mest solgte flaskevand i Thailand.
Det er også muligt at købe importeret kildevand, fx Evian og Perrier, det importerede drikkevand er dog betydeligt dyrere end det lokalt producerede.
Isterninger
Restauranterne laver normalt ikke selv deres isterninger, de køber dem i stedet af en producent, der bruger behandlet vand, så de er sikre nok. Det er typisk de samme producenter, der også laver flaskevand.
Det er både billigere, nemmere og hurtigere for restauranterne at bruge købte, færdige isterninger. Jeg kan dog ikke afvise, at en lille restaurant ude på landet fremstiller deres egne isterninger af enten urent vand eller under mindre hygiejniske forhold, så brug gerne din egen dømmekraft, hvis du forlader de sædvanlige turistområder.
Del på Facebook
