Miljøbevidst i Thailand
Det er ikke nemt at være miljøbevidst i Thailand.
Sidst opdateret d. 4. marts 2024
Hvis du som miljøbevidst dansker tager på ferie i Thailand, så vil du opdage, at tingene fungerer noget anderledes dér i forbindelse med indsamling af affald, affaldssortering og hensynet til miljøet.
I denne artikel kan du læse lidt om, hvordan tingene fungerer, en mulig forklaring herpå, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe miljøet.
Ingen skraldespande
Du finder yderst sjældent skraldespande i det offentlige rum, så der er ingen steder at smide dit affald eller tomme flasker efter strandbesøget.
Jeg har ofte set velopdragne vesterlændinge gå rundt med affald i hånden på skarpt – men forgæves – udkig efter en skraldespand. Det ser du ikke mange af de lokale gøre, de efterlader typisk affaldet der, hvor de nu engang er, når de skal af med det.
Billedet nedenfor er taget af Chanklang Kanthong fra Greenpeace og viser affald i Hua Lamphong Kanal i Bangkok.
Plastik i lange baner
Brugen af plastik er voldsom. Indtil for nylig ville du helt automatisk få varerne leveret i en plastikpose i kioskerne, også selvom du købte en pakke cigaretter eller en flaske vand, som du ville drikke med det samme. Vandflasken var for øvrigt forsynet med en plastikforsegling og du fik udleveret et sugerør af plastik, som selvfølgelig også var pakket ind i plastik. Der er ikke pant på plaskerne.
Der er dog heldigvis ved at ske en holdningsændring til brugen af plastik. Nogle kioskkæder, fx 7-Eleven, er gået over til at tage penge for poserne, omend man stadig får en gratis pose til visse varer, fx varm mad. Nogle supermarkeder er holdt op med at udlevere gratis poser, i stedet må man købe en pose eller selv have en med. Tjek også artiklen Slut med gratis plastikposer. Men der er undtagelser. Supermarkedet Big C, der svarer til Salling Group i Danmark, er holdt med at give gratis poser i deres supermarkeder, men de har en kioskkæde, Big C Mini, hvor personalet gladeligt putter varerne i en gratis pose.
Man har ved lov forbudt plastikforseglingen på vandflasker. Nu lyder det måske ikke som nogen stor besparelse på plastikkontoen at fjerne forseglingen på flasker, men det årlige salg af flasker med forsegling lå tidligere på 2,6 milliarder flasker årligt, så man forventer at spare 520 tons ikke-genbrugeligt plastik om året. Og så er det jo et ekstra plus, at man som kunde slipper for at kæmpe med at få plastikforseglingen af.
Det var meningen, at man fra 2022 ville forbyde skumbakker til mad, engangsglas og -bestik af plastik, sugerør af plastik samt tynde engangsplastikposer af den type, som blev udleveret gratis i supermarkeder og 7-Eleven. Jeg ved ikke, hvad der blev af de planer, her i 2024 kan man stadig købe den slags. Og poserne får man som nævnt stadig udleveret i nogle kiosker.
En række forskere har i en peer-reviewed artikel i Science Magazine vurderet, at Thailand er verdens 6. største plastikforurener af havene. Kina indtager førstepladsen. Der er ikke nogle EU-lande blandt de første 20 lande på listen, men hvis man vurderede EU samlet, ville vi indtage 8. pladsen. Der er 23 EU-lande, der har havadgang.
Håndtering af affald
Det er ikke kun offentligt placerede skraldespande, der er sjældne i Thailand. Butikker og private har også sjældent adgang til skraldespande. I stedet placerer de om aftenen deres affald i sorte plastiksække ved vejkanten. I løbet af aftenen eller tidligt om morgenen, samles de så op af skraldemændene. Der er ingen officiel eller central plan for sortering af affald.
Ikke desto mindre så foregår der faktisk en omfattende affaldssortering, omend den ikke er så effektiv som i Danmark, hvor vi selv sorterer vores affald. Du vil kunne se klunsere gå rundt og samle genbrugeligt affald op, hvor andre har smidt det, og de går også på jagt efter brugbart affald i de sorte affaldssække. Og der er flere klunsere, der gennemgår de samme poser på jagt efter det, som de tidligere klunsere har overset eller ikke gidet tage.
De sælger det sorterede affald på genbrugsstationer, hvor de typisk får 85 øre for 1 kg pap, 11 øre for en øl- eller sodavandsdåse og 4 øre for en vandflaske. De kan også sælge fx batterier og aviser, men her kommer sorteringssystemet til kort, for det er kun de mest desperate af dem, der fx fisker batterier ud af en pose med køkkenaffald.
Det er ikke alle steder, de fattige kommer og gennemgår skraldet. I nogle tilfælde vil skraldemændene så sortere affaldet og tjene en ekstra skilling, i andre tilfælde havner det hele på lossepladsen, eller hvor det nu køres hen.
Hvilket minder mig om et godt eksempel på de lokales "ude af øje, ude af sind"-holdning til affald. Tilbage i 2011 optog Rob nedenstående lille video på Layan Beach på ferieøen Phuket. Der havde været stort bryllup på stranden og i stedet for at køre affaldet til den nærmeste losseplads eller forbrændingsanstalt, så begravede de simpelthen affaldet i sandet.
Kort sagt, genbrug i Thailand har ikke noget at gøre med at redde miljøet, det er blot en måde at tjene penge på. Nogle gange går de to ting hånd i hånd, men hvis der ikke er værdi i miljøfarlige stoffer, så indsamles de ikke.
I Sisaket har et tempel gjort sit til, at brugte flasker ikke havner i naturen. Det kan du læse mere om i artiklen Tempel af flasker.
I gamle dage ...
Der er muligvis en god forklaring på de lokales totale mangel af respekt for miljøet i forbindelse med plastikaffald og andet uforgængeligt affald. Jeg har fået forklaringen uafhængigt fra flere forskellige personer, som bor langt ude på landet i Thailand, så det kan meget vel være rigtigt.
De fortæller, at det flyder med plastikaffald og andet affald i landsbyerne og på markerne. Og når de selv går rundt og samler affald sammen på deres egne grunde, så kigger de lokale på dem med undrende øjne, mens de ryster på hovedet.
Men i gamle dage – og vi skal blot et par generationer tilbage – så var alt affald på landet biologisk nedbrydeligt. Husene er bygget på træpæle af hensyn til de årligt tilbagevendende oversvømmelser i regntiden, så man smed bare affaldet ud af døren og ned på jorden. Her tog de løsgående svin, hunde og kyllinger for sig af retterne, og det, der blev tilbage, blev fortæret eller nedbrudt af insekter og mikrober.
Desværre går det ikke lige så nemt med plastik og andre moderne materialer, men det tager åbenbart tid at ændre mange generationers vaner. Og vanerne overlever, når man flytter til storbyen eller turistområderne for at arbejde.
Hvad du kan gøre
Hvis du vil være miljøbevidst på din ferie i Thailand, så kan du tage en eller to poser med til affald, når du tager på strandbesøg. Sortér gerne, så du har genbrugsaffald, fx flasker, i én pose og andet affald i en anden pose.
Hvis du undtagelsesvis støder på en offentlig skraldespand ved stranden eller på din vej, så brug den – de gule er til genbrugs-materialer – og ellers så tag affaldet med tilbage til hotellet. Så vil personalet på hotellet eller skraldemændene sandsynligvis frasortere, hvad der kan sælges.
Du kan også smide dit affald i en af de sorte sække ved vejkanten, men gør lige dig selv en tjeneste og kig ned i sækken først. Jeg har engang smidt affald i sådan en uden at kigge, og så viste det sig at være en gadesælgers varelager. Jeg blev ikke just populær.
Sig nej tak til unødvendige plastikposer og andet engangs-plastik, når du køber drikkevarer eller andet i kioskerne. Du kan bruge de magiske ord, mai ao khráp, hvis du er en mand, eller mai ao khâ, hvis du er en kvinde.
Jeg kalder dem for de magiske ord, for de er også ganske effektive at bruge mod gadesælgere. Et "No" eller "No thanks" virker ikke altid over for påtrængende sælgere, men bruger du de thailandske ord, stopper de med at genere dig.
Del på Facebook
