Phetchaburi

Diamantbyen, der vrimler med aber.

Tags: Phetchaburi - Klima - Aber - Udsigt - Hule - Templer

Nogle af aberne i Phetchaburi har mekanikersnilde. Her er en af dem i gang med at tjekke min GPS-holder, mens makkeren tjekker dæktrykket på forhjulet.

Phetchaburi er ho­ved­sta­den i pro­vin­sen af sam­me navn. Byen lig­ger cirka 120 km syd-vest for Bang­kok. Hvis du er på op­da­gel­ses­rej­se fra Bang­kok og sydpå med bil, motor­cy­kel, bus eller tog, kan du med for­del stop­pe og til­brin­ge en dag eller to i Phetchaburi.

"Phet­cha­buri" betyder "Diamant­byen". Det er en af Thailands ældste byer, den kan dateres helt tilbage til det 8. århun­dre­de. Du finder ikke mange udlæn­dinge i Phet­cha­buri, men her er dog et par sevær­dig­he­der, der er et besøg værd.

Provinsen består hoved­sa­ge­ligt af fladt land, men du finder et lille bjerg i hoved­staden, og med thaiernes sæd­van­lige trang til at slæbe bygge­ma­te­ri­aler så højt til vejrs som muligt, så finder du selv­føl­ge­lig både en konge­re­si­dens og et tempel på bjerget.

Af andre seværdig­he­der kan nævnes en im­po­ne­ren­de hule, der bruges som tempel, og en masse aber som render løst rundt i byen. Især i området omkring bjerget.

Phra Nakhon Khiri

Phra Nakhon Khiri blev bygget i 1860 af kong Rama IV, der ville have en sommer­re­si­dens i Phetchaburi. I daglig tale kendes residensen som Khao Wang efter bjergets navn (Khao betyder bjerg). Ud over selve huset findes her et lille ob­ser­va­to­rium og et lille tempel. I dag fungerer hoved­byg­nin­gen som museum med møbler og indbo fra Rama IV og Rama V.

Den hurtigste vej til kon­gens re­si­dens er ved hjælp af en kabel­bane. Det er dog ikke en kabel­bane, som vi nor­malt kender det med en lille vogn hæn­gen­de højt oppe i luf­ten. I ste­det be­står den af skin­ner op ad bjerget, hvor vog­nen så træk­kes op med et kabel. Der lig­ger en række sou­ve­nir-bu­tik­ker i området omkring kabelbanen.

Åbningstiden er fra 8:30 til 16:30. Kabel­vog­nen koster 50 baht (50 baht) for voksne og 15 baht (15 baht) for børn. Og det er penge, der er givet godt ud, hvilket du helt sikkert vil give mig ret i, hvis du har været så ufor­sig­tig at i stedet vælge at gå derop.

Der skal desuden betales for adgangen til området og museet, uanset om du kommer pr. gåben eller kabelbane. Og her opereres der med dobbelt­priser, det koster 150 baht (150 baht) for udlændinge og 20 baht (20 baht) for lokale.

Hvis du nøjes med at tage kabel­banen og besøge konge­re­si­den­sen, betyder fodtøj ikke så meget, da stierne her er forsynet med trapper. Men hvis du vil gå op eller gå rundt i området deroppe, så sørg for at have fornuftigt fodtøj på, altså ikke klip-klapper, men noget som sidder fast på fødderne. Stierne kan være stejle.

GPS til kabelvognene: 13.1088999, 99.934599 (linket fører til Google Maps).
GPS til gåturen: 13.112366, 99.934926 (linket fører til Google Maps).

Bjerget har ikke en enkelt­stå­ende bjerg­top, men er C-formet med en række høje punkter. Du finder kongens residens i den ene ende af C'et og i den anden ende finder du templet Wat Phra Kaew.

Du kan købe for­frisk­nin­ger flere for­skel­lige steder i området, så du ikke behøver tørste - hvis du får lov at beholde drik­ke­va­rer­ne, hvilket bringer mig frem til næste punkt, aberne.

Abekattestreger

Pas på aberne! De ser søde ud, men de er nogle bavianer, så at sige.

Sørg for ikke at have ting til at hænge og dingle, for aberne er nys­ger­rige. Og sørg især for ikke at have noget spise­ligt eller drikke­ligt synligt. De kan genkende en flaske vand i lommen langt væk, og de ved udmærket, hvordan de får den fisket op af lommen, og hvordan de åbner flasken. Her har en abe lige pillet en flaske op af lommen på en besøgende og åbnet flasken med et velrettet bid.

At de kan åbne en flaske med et bid fortæller dig også, hvorfor du ikke skal tirre dem. Ud over at de kan bide hårdt, så vil et bid også betyde et besøg på det lokale hospital for ind­sprøjt­nin­ger mod hunde­gal­skab.

Eventyragtige drypstenshuler

Khao Luang er et par dryp­stens­huler med hul­ler op til det fri. Det betyder, at solen kan skin­ne ned i hu­ler­ne, hvor du tydeligt kan se strålerne. Det giver en næsten even­tyr­ag­tig stem­ning.

Hulerne er hjem­sted for en lang række Buddha-statuer, og nogle af dem er pla­ce­ret specielt med tanke på solens stråler, så de rammer statuerne, efter­hån­den som solen går over himlen. Hvis du kan, så besøg Khao Luang omkring kl. 17.

Du finder en masse både små og store buddha-figurer. den største er en sovende Buddha.

En lille gang fører ind til en ny hule.

Og her finder du endnu flere Buddha-figurer. Jeg kom for tidligt, så solens stråler går næsten lige ned og oplyser blot en bunke sten fra det sammen­faldne huleloft. Bag kameraet står en række Buddha-figurer, som oplyses senere på eftermiddagen.

Trappen ned til hulerne er lidt stejl, så sørg for at have or­dent­lig fod­tøj på. I hele området – og især ved ned­gan­gen til hu­ler­ne – finder du en mas­se nys­ger­ri­ge og tør­sti­ge aber, så tag dine for­­holds­­reg­ler og skjul alt drik­ke­ligt og spiseligt.

GPS til Khao Luang Cave: 13.135278, 99.933333 (linket fører til Google Maps).

Provinsen Phetchaburi

Temperaturen i Phetchaburi ligger året rundt på mellem 30 og 37 grader om dagen, hvor de køligste måneder er november til januar, og de varmeste er marts til maj. Der er lidt større forskel på nat­tem­pe­ra­tu­rer­ne, der fra december til februar snuser til et gennem­snit på kølige 14 grader, mens nat­tem­pe­ra­tu­ren topper i maj med 24 grader.

Der falder ikke helt så meget regn i Phet­cha­buri som i mange andre dele af Thailand. De tør­res­te måneder er december til januar, hvor der falder mindre end 10 mm om måneden, mens august topper med 232 mm – andre steder i Thailand kan du nemt komme op på det dobbelte i regn­tiden. I en dansk gen­nem­snits­måned falder der omkring 60 mm.

Du kan køre til Phetchaburi på en ganske udmærket motorvej/highway (Rama 2/Highway 4), hvilket tager mellem 1½ og 2 timer fra Bangkok. Hvis du ikke selv lejer en bil, kan du sikkert hyre en taxi til turen for 1.000-1.500 baht (1000-1500 baht).

Men hvis du ikke selv skal køre, vil jeg dog anbefale dig at tage toget. Det kan være lidt af en oplevelse, hvis du tager turen på 3. klasse, priserne starter på under 150 baht (150 baht). Toget kører fra hoved­bane­gården Krung Thep Abhiwat Central Terminal i Bangkok, du skal med toget mod Hat Yai eller Sungai Kolok. Turen tager lidt over tre timer i henhold til køre­planen, men du kan roligt regne med, at den vil tage lidt længere.

Alternativt kan du tage en bus til Hua Hin og så stå af i Phet­cha­buri. Prisen for en bus ligger typisk på mellem lidt over 100 baht og 400 baht (mellem 100 og 400 baht), alt efter om du vil have air­con­di­tion eller ej, og om det er en ekspres­bus. Busturen er ikke en oplevelse på samme måde som tog­turen, så her vil jeg anbefale dig at tage den hurtigste og mest behagelige bus. Busserne afgår fra Bangkok’s Southern Bus Terminal (Sai Tai Mai).

Hoteller i Phetchaburi

Selv de dyreste hoteller i Phetchaburi er billige, hvis du sammenligner med priserne i de populære turistområder. I den lave ende af skalaen kan du komme under 500 baht (500 baht) for en nat, og det er vel og mærke ikke på et hostel med fællesværelse men på et rigtigt hotel.

Pengene holder lidt længere, når man er i Phetchaburi i stedet for på de populære turiststeder.

 

Tags: Phetchaburi - Klima - Aber - Udsigt - Hule - Templer

Andre artikler om steder i Thailand: