Chao Phraya, flodernes konge
Chao Phraya er Thailands vigtigste flod. Den har gjort det centrale Thailand frugtbart, og den forsyner Bangkok med postevand og vigtige vandveje.
Hvis du har besøgt Bangkok, har du sikkert også set eller sejlet på floden Chao Phraya, der bugter sig gennem storbyen, hvor den og dens aflæggere tilbyder vand til alternativ transport med flodbusser uden om Bangkoks evindelige trafikkøer. Men Chao Phraya er meget andet end en alternativ færdelsåre.
Chao Phraya og den forløbere er vigtige forsyningskilder af vand til befolkningens vandhaner og vand til de krævende thailandske rismarker. Thailand er ikke velsignet med store mængder rent grundvand, som vi er i Danmark; cirka 70 procent af vandforsyningen i Thailand stammer fra overfladevand, der ikke mindst kommer fra Thailands mange floder. Og her er Chao Phraya den vigtigste af floderne.
Chao Phraya fødes i Nakhon Sawan
Chao Phraya fødes i provinsen Nakhon Sawan, hvor floderne Ping og Nan mødes. Ping har undervejs fået hjælp af floden Wang, mens Nan undervejs har fået hjælp af floden Yom. De fire floder bliver så til én i Nakhon Sawan, og det er markeret med det flotte monument Pasan. Monumentet har form af en bro, der starter med to ben, der illuderer Ping og Nan og to sidestykker, der illuderer Wang og Yom. De fire dele forenes til én udmunding med udsigt over Chao Phraya.
Ophavsret: Kmusser, frigivet under Creative Commons BY-SA 3.0. Kortet er lettere beskåret.
Vandet i Ping og Nan har for øvrigt forskellige farver, når de mødes ved Nakhon Sawan, Pings vand er blågrønt, mens Nans vand er rødbrunt.
Floden Ping starter i det nordvestlige Thailand i provinsen Chiang Mai, hvor den har sit udspring i højlandet ved grænsen mod Myanmar. Undervejs får den tilført vand fra mange små floder og som nævnt også den store flod Wang.
Floden Nan starter det nordøstlige Thailand i provinsen af samme navn ved grænsen mod Laos. Den får også tilført vand fra mange små floder og som nævnt fra den store flod Yom.
Så mens Chao Phraya snor sig godt 370 kilometer sydpå fra Nakhon Sawan, så har noget af vandet tilvejebragt mere end 1.100 kilometer, inden det løber ud i Thailandbugten.
Hvis du vil besøge Pasan og se Ping og Nan blive til Chao Phraya, så kan du finde monumentet her på Google Maps.
Chao Phraya og landbruget
Chao Phraya har med sine mange forgreninger og aflæggere gjort det centrale Thailand meget frugtbart. Traditionelt er området blevet kaldt for Thailands risskål.
Der er desuden lavet kunstige søer og vandingsanlæg til markerne, ikke mindst i forbindelse med dæmningen Chao Phraya Dam, der er 237 meter lang og 16,5 meter høj. Dæmningen har 16 stålporte, der hver er 12,5 meter brede. Vandet til markerne sendes videre ad fem hovedkanaler.
I løbet af de seneste 50 år er der dog sket en udvikling væk fra vandkrævende ris mod andre afgrøder i Thailands risskål, og Bangkok og andre byers vokseværk har også betydet mindre arealer til risdyrkning og færre hænder i landbruget i området, fordi mange unge er søgt mod byerne. I vore dage dyrkes det meste af Thailands ris i den østlige del af Thailand, også kendt som Isaan.
Læs mere om dyrkning af ris og risens betydning for Thailand i artiklen Thailand elsker ris.
Men det er ikke kun landbruget, der har glæde af Chao Phray Dam, dæmningen virker også som beskyttelse, fordi vandet i regnsæsonen kan opsamles her i stedet for at oversvømme Bangkok og andre områder længere mod syd.
Chao Phraya som fragtvej
Ud over at forsyne den centrale del af Thailand med vand, så har Chao Phraya og de andre floder gjort det nemt at fragte varer sydpå, og i gamle dage har floden virket som naturlig beskyttelse mod landets fjender. Thailands tidligere hovedstad, Ayutthaya blev derfor anlagt ved Chao Phrayas bred, og den udviklede sig til et vigtigt handelscentrum, fordi floden gjorde det let at fragte varer til og fra byen.
Da Ayutthaya blev erobret og brændt ned af den burmesiske hær i 1767, blev hovedstaden flyttet til Thonburi på vestbredden af Chao Phraya, cirka 20 kilometer nord for flodens udløb i Thailandbugten. Senere blev hovedstaden flyttet over på den anden side af floden, hvor der lå en handelsstation med navnet Bangkok.
I dag har Bangkok opslugt såvel Thonburi som hele Chao Phraya fra udløbet og et pænt stykke nordpå.
Ophavsret: Hdamm, frigivet under Creative Commons BY-SA 3.0.
Naturen tænker ikke altid på, hvad der er mest praktisk for mennesker, og vand har det med at løbe, hvor det er nemmest at løbe. Men det kan løses med lidt gravearbejde. Selvom Chao Phraya bugter sig gennem landskabet, og derfor ikke har taget en lige vej ned til Thailandbugten, så har der tidligere været endnu flere omveje gennem landskabet.
Kongerne i det gamle Ayutthay-rige gravede flere genveje på Chao Phraya; nogle af dem ændrede flodens løb, mens andre bruges som genvejskanaler. På hosstående kort kan du se flodens oprindelige løb og de gravede genveje mellem 1538 og 1722.
Der er bygget mange andre kanaler i forbindelse med Chao Phraya for at gøre det nemmere at fragte varer på kryds og tværs af Bangkok, ikke mindst kanalen San Saeb, der blev bygget i 1837. San Saeb bruges i vore dage af cirka 60.000 daglige pendlere til og fra arbejde uden om trafikkøerne, hvilket du kan læse mere om i artiklen Tag vandvejen i Bangkok.
Chao Phraya og postevand
Du vil nok ikke synes, at Chao Phrayas brune, grumsede vand er særligt indbydende – ikke til en svømmetur, og slet ikke som drikkevand. Men floden er faktisk den største kilde til postevand i Bangkok. Vandet bliver naturligvis renset efter alle kunstens regler, og det testes efter WHO's standarder for rent drikkevand, inden det ledes ud i vandrørerne i Bangkok.
Mange af indbyggerne drikker dog kun flaskevand, og det vil jeg også råde dig som turist til. Selvom vandet er drikkeligt, når det forlader rensningsanlægget, så er det ikke nødvendigvis drikkeligt, når det kommer ud af vandhanen, og slet ikke for en sart turistmave. Læs mere om det i artiklen Drikkevand i Thailand.
Drikker du alligevel vand fra vandhanen, og du får dårlig mave, så kan du finde gode råd til lindring i artiklen Madforgiftning.
Del på Facebook
